Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

kreativ some og e-commerce studiEmeDHJÆLPER søges

Jeg leder efter en kreativ studiemedarbejder med flair og interesse for sociale medier, digital marketing og særligt e-handel gennem Shopify. En der deler min og mit lille teams passion for æstetik.

Du bliver indviet i alt det, som skal viderefortælles i både billede- og videoformat. Du skal stå for vedligeholdelse, optimering og videreudvikling af etableret hjemmeside, spændende content, annoncer, nyhedsbreve mm. Du vil også være en del af butiksteamet og være en af dem der har kundekontakt og lukker butikken ned, når du er alene i butikken. Ingen dage er helt ens, når man arbejder i en mindre kreativ virksomhed.

Hvem er jeg:

Jeg, Signe Abrahamson, startede min smykkevirksomhed i eget navn i 2012 og mit værksted og butik ligger på Gothersgade tæt på Kongens Nytorv.

Jeg er uddannet guldsmed og sætter en ære i at udarbejde alle mine designs på mit værksted. Jeg skaber smykker til den moderne og kvalitetsbevidste kvinde og mand, der værdsætter smykker der er skabt til at glæde hele livet.

Jeg leder efter en som:

  • Har arbejdet med opbygning og vedligeholdelse af hjemmesider i Shopify
  • Har en vis interesse for smykker og vores univers
  • Studerer inden for branding, kommunikation, markedsføring eller tilsvarende
  • Har fingeren på pulsen indenfor de nyeste trends, sociale medier -særligt Instagram
  • Er initiativrig og god til både at arbejde i et team samt selvstændigt
  • Kender til Adobeprogrammer, Canva , Meta , Klaviyo eller lignende programmer
  • Har arbejdet med annoncering via Meta er et stort plus
  • Har du erfaring med at stå i butik, så vil dette være dejligt, men ikke et must.

Som en del af teamet, får du masser af hands-on erfaring, hvor du er med fra idé til planlægning, produktion og evaluering af vores indhold og digital tilstedeværelse. Ingen dage er ens og med gode idéer og godt engagement, så er du med til selv at skabe dine arbejdsopgaver.

Er dette noget for dig?

Stillingen vil være svingende, men omk 6-8 timer/ugenligt enten delt op til to eftermiddage eller én hel dag. I travle og ferieperioder vil der være behov for flere arbejdstimer.

Så send mig en kort ansøgning sammen med dit CV med billede og meget gerne dit undervisningsskema shop@signeabrahamson.com.

Du er også altid velkommen til at kigge forbi og hilse på i butikken.

De bedste hilsner,
Signe Abrahamson
Gothersgade 31, København K
@signeabrahamsonjewelry