Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Materiale & smykkeplejer

 

Smykkepleje  - Generelt

"Jeg har lavet en lille guide, hvor du vil kunne læse om materialerne og mine anbefalinger til smykkepleje og vedligeholdelse. Jeg håber du kan tage en masse med dig fra dette, så dine smykker vil være smukke i mange mange år.
Har du specifikke spørgsmål eller finder du ikke lige svar på dine spørgsmål her, så kontakt mig endelig."

Signe Abrahamson

_

Som med alt andet – er det også en god idé at passe godt på sine smykker og kende til den rette pleje, som kan variere alt efter smykkets materialer. Den korrekte pleje giver mulighed for, at kunne nyde smykkerne i mange år frem. Den bedste pleje er at bruge sine smykker med omtanke. 
Jeg anbefaler altid at tage smykkerne af når man sover, træner, udfører hårdt fysisk arbejde, bader eller (og) laver andre ting der kan forårsage slitage på smykkerne. Sover man med sine kæder på risikerer de små kædeled at tage skade, da kæden hermed udsættes for stræk i leddene, når man ligger ned på kæden. Kæden slides og knækker lettere.

 

Guld og sølv

Jeg arbejder mest i guld og altid i 18 karat guld. Ind imellem laver vi også  i sølv. Begge gode og klassiske smykkematerialer, men de er stadig meget forskellige i deres egenskaber, holdbarhed og priser.

Guld

Mine guldsmykker er altid i 18 karat guld ligemeget om det er den smukke alm. guld (kaldet rødguld på dans og yellow gold på engelsk) eller den flotte varmglødet hvidguld. De stemples alle med SA (for Signe Abrahamson) og med 750 (som fortæller at der er 75% guld i legeringen).  
Guld er et hårdt og slidstærkt materiale, som kommer i forskellige legeringer og dermed også forskellige farver. Legering betyder den blanding guldet er sammensat af. De to guldfarver jeg bruger, er begge en 18 karats legering. Den ene er den flotte varm og gylden farve, kaldet almindeligt guld og som vi også kalder 18 karat rødguld. Den anden er hvidguld, som har en grålig farve og kan minde lidt om stålfarven og har en flot undertone pga. varmen fra guldet. Jeg rhodinerer ikke mine hvidguldsmykker, da det er et materialelag, som lægges uden på smykket og som slides væk ved brug. Denne vedligeholdelse fortrækker jeg ikke, men ønskes dette, så lad mig det endelig vide. 

Da guld er et stærkt og hårdt materiale, så får du et smykke der kan kunne glæde i rigtig mange år. Det er også derfor vi anbefaler vielsesringe og forlovelsesringe lavet i guld, så de laves i solide materialer der holder i mange år. Vær opmærksom på, at guld, trods dets hårdhed, også kan slides og tage skade. Overflader vil ændre sig ved brug. Særligt fingerringe er mere udsatte smykker og vil derfor ændre sig med tiden. For eksempel, så bliver matte overflader mere blanke og omvendt. Guldkæder er stærke kæder, men kan også knække, hvis de bliver hivet i eller på anden måde hænger fast i noget.

Sølv

Jeg laver sjældent smykker i sølv, men ønskes det, så er du altid velkommen til at spørge mig.
Sølv er et meget blødt materiale og er derfor ikke lige så slidstærkt som guld. Sølvsmykker kan dog stadig holde i mange år, men de er bare mere skrøbelige og bliver lettere ridsede end guld. Sølvsmykker laves i  sterlingsølv og stemples med 925, som kan være i en lys og en oxideret variantion.
Oxidering er en mørk, næsten sort, overfladebehandling, som giver smykket et antikt udtryk. Når du bærer smykkerne vil oxideringen lige så stille blive smukt slidt af, hvilket tilføjer det et flot patinalook, da oxideringen forbliver i hjørner og små revner. 


Diamanter

Diamanter er den mest efterspurgte ædelsten og det forstår man godt. Diamanten blev skabt for over 3 millioner år siden, langt under jordens overflade, hvor de kommer til under høj varme og højt tryk. Her bliver de trykket sammen til deres smukke og rå naturlige form.

Jeg holder utroligt meget af naturlige diamanter. Jeg bruger ikke "lab-grown" diamanter og køber dem hos forhandlere jeg har stor tillid til gennem mange års samarbejde. Diamanterne er typisk slebet og købt i Antwerpen, som er et stort og anderkendt diamantområde.
Jeg udvælger alle diamanter i alle deres forskellige former, farver og størrelser. Diamanter er de mest fantastiske og smukke naturskabte mineraler, hvilket gør at deres kvalitet, farver og hårdhed kan variere. Diamanter har små “urenheder” inde i diamanterne (også kaldet indeslutninger og på engelsk inclusions), som er en naturlig ting fra naturen hos hver en diamant. Færre indeslutninger betyder, at diamanten er ekstra stærk og holdbar. Sandsynligheden for at en diamant knækker er derfor større jo flere indeslutninger der er og omvendt. Muligheden for, at en diamant kan knække ved et uheldigt slag, er derfor desværre ikke unormalt trods dens hårdhed. Jeg anbefaler derfor, at gå med dine diamantsmykker med omtanke. Nedenfor beskrives de forskellige farvede brillantslebet diamanter.

Vi arbejder med mange forskellige former for diamanter.
Rådiamanter, rosenslebet diamanter, champagne farvede, sorte, grå og hvide diamanter.

Brillanter

Diamanter kaldet brillanter er de klassiske runde diamanter der har et brillantslib. De kommer i mange farvevariationer, størrelser og kvaliteter. I vores smykker finder du oftest hvide TW vvs, varme naturligfarvede champagne eller dybe sorte brillanter.

Hvide diamanter

De hvide diamanter med brillantslib, er i den gode kvalitet kaldet TW vvs, hvilket er en af de bedste kvaliteter. Det betyder at diamanterne er meget klare, har et flot slib og har meget små nærmest usynlige indeslutninger i diamanterne. Disse hvide klassiske diamanter har en hvid og kold undertone og skinner en hel masse.

Champagnefarvede diamanter

Champagnefarvede diamanter er diamanter med en naturlig gylden/brun farve og kan derfor have en mindre varierende farvenuance fra sten til sten, hvilket er enormt smukt. Disse diamanter er mere varme i undertonen end de helt hvide og står enormt smukt sammen med rødguldssmykker. Vi bruger også lysere varianter af disse champagnefarvede i nogle af vores smykker og de kaldes TTLB og TLB. TTLB står for top, top light brown og TLB, top light brown. 

Sorte diamanter

Sorte diamanter glimter ikke lige så meget, da de absorberer lyset i stedet for og derfor er det facetterne på diamanten som reflekterer lyset. Sorte diamanter kommer i to slags, den helt gennemfarvede sorte og så den naturlige Fancy sorte. Begge stenen er 100% naturlige, men farven på førstnævnte er kommet som følge af varmebehandlinger. En varmebehandlede som oftest bruges på en mindre god kvalitets diamant og også er en normal proces på andre farvede diamanter samt ædelsten, såsom rubiner. Disse varmebehandlede sorte diamanter er derfor billigere og mere skrøbelig end både de champagnefarvede og hvide diamanter.
Jeg bruger de sorte, da de stadig er en diamant med en vis holdbarhed, da de fx er hårdere end andre halv ædelsten og fordi de er så smykke og grafiske, når de sidder i et gyldent smykke. Jeg bruger disse sorte diamanter ofte i de små brilliantslib eller i de lidt støre størrelser med et flot rosenslib. Rosenslibet på diamanten gør, at lyset reflektere endnu mere på den sorte diamant og er virkelig flot.
Naturlige Fancy sorte diamanter kommer i de farver de er blevet fundet i fra naturens side og er ofte det vi kalder unika piqué diamanter, fordi de er så unikke og individuelle ofte med en del indeslutninger, som danne nogle smukke mønstre indeni.

Rå diamanter

Rå diamanter glimter ikke ret meget, da de kommer i deres helt naturlige former, som oftest er i cubiske former. Dem jeg bruger oftest er piquerede og betyder, at de ikke er transparente, men "mælkede". De kommer i de smukkeste og naturlige farve og er meget unikke, særligt i de store størrelser.

Perler

Jeg elsker perler og at alle perler er forskellige. Jeg bruger kun de bedste og flotteste og jeg håndplukker selv hver en perle, fordi de er så unikke. Perler er ædelsten bestående af organisk, levende materiale, der som ordet ”levende” indikerer, også kan gå hen at blegne, hvis ikke man behandler dem rigtigt. Tager du vel vare på dine perler, vil de bevare deres naturlige, høje glans. For at de bibeholder deres naturlige glans. Vigtigst for at bibeholde deres naturlige glans er, at undgå kontakt med parfume, andre kosmetiske produkter og rengøringsmidler, da disse er skadelige for perlemoren og kan gøre perlen mat. Tag derfor perlerne af når du går i bad og svømmer. Ydermere vil jeg anbefale at rense sine perler en gang i mellem. Aftør perlerne nænsomt med en fugtig klud blot skyllet i rent, let varmt vand. Perler der er limet i enten vedhæng, ringe, øreringe eller andet skal undgå al direkte kontakt med vand.
Dertil anbefaler jeg, at perler opbevares separat i en æske uden mulighed for at blive ridset af andre smykker. Men den bedste vedligehldelse af perler er, at give dem kærlighed ved at gå med dine perler. Så får de fugt fra luften og huden, som holder dem "i live". 
Med dette i tankerne kan dine perler leve i århundreder.
Perler er hårde, men kan også beskadiges i perlens perlemor ved slag eller anden kontakt med hårde genstande.
Perler trækker vi ofte på den klassiske perlesilkesnor da det giver et let og flot udtryk. Perlesilkesnor er det der er blevet brugt i rigtig mange år, men man skal huske, at snoren med tiden bliver mør og giver sig i længden og på et tidspunkt springer den, hvis den ikke bliver udskiftet. Jeg anbefaler derfor, at kigge på perlesmykket med jævne mellemrum. Er der opstået mellemrum mellem perlerne, fordi snoren har givet sig i længden, så huske at få din perlekæde trukket om.
Bruger du smykket meget, anbefaler jeg, at du får silkesnoren skiftet en gang om året.
Jo større og tungere perler er og jo hyppigere smykket bruges, jo oftere skal smykket have et omtræk på ny silkesnor. Undgår også, at silkesnoren bliver våd. Fugt fra huden vil også medføre, at silkesnoren giver sig i længden.  
Jeg anbefaler at man laver knuder mellem hver perle på et armbånd eller et perlecollier. På denne måde vil perlerne ikke slide hinanden pga kontakten perle mod perle. Det ser også flot ud og silkesnoren vil holde bedre.

Har du yderligere spørgsmål om materialer, smykkepleje eller andet, er du altid velkommen til at besøge os i butikken, sende os en mail eller ringe til os.